Bali 2011

Bali 2011

Bali og Sumatra 2011

Denne blog fortæller om vores oplevelser på vores rejse til Bali og Sumatra og Singapore, August 2011.

Gunung Batur

BaliPosted by Mette Andreassen 2011-08-25 05:52

Alarmen på telefonen ringer kl. 02:30 – Gab det er tidligt, men jeg skal op fordi jeg har valgt at besøge Balis mest berømte vulkan, Gunung Batur på 1.412 meter.

Min ”driver” Wayan´s bror henter Bapak Andre kl. 03:00 og det tager ca. 1 time at køre til Batur. Fremme er der vel ca. 20-30 turister som skal op denne nat. På grund af sikkerheden er der en guide for hver 4 turist. Jeg ”får” en ung gæv gut på 22 år, en fin fyr som nærmest hopper op - og senere også ned - af bjerget som om han var en ged. Han er utrolig atletisk, og han har gået turen ca. 200 gange.

Det tager os en time at gå turen op, en ”Bapak” giver ikke op, så jeg stønner og pruster efter Adi, som min unge ven hedder.

Vel ankommet til toppen, det er stadig kulsort nat. En kold vind fortæller mig, at jeg er drivende våd på ryggen, og jeg burde have taget en tør t-shirt med i min rygsæk så jeg kunne skifte. Men det har jeg ikke så jeg må lide sammen med en del andre. Efter ca. 20 min. kan jeg se at lyset langsomt komme frem i horisonten, og jeg kan tage et par billeder med laaang lukketid. Lidt efter lidt kommer solen også frem samtidig med nogle skyer. Men ikke nok til at de spolerer en fantastisk udsigt og oplevelse. Sammen med solen kommer aberne, som lever i de lune grotter som vulkanen er fuld af.

Sammen med lyset åbner der sig en fantastisk udsigt til Batur søen og det omkringliggende landskab.,Det er meget smukt og de billeder jeg knipser, giver slet ikke landskabet den retfærdighed det fortjener. Adi og jeg tager lige en tur mere op til den næste top, hvor vi har hele udsigten til det nye krater.

Ikke alt varer evigt og jeg er desværre nødt til at forlade den smukke udsigt, og sige til mine stærke Bapak ben at de godt kan følge med min ven Adi ned af bjerget.


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.