Bali 2011

Bali 2011

Bali og Sumatra 2011

Denne blog fortæller om vores oplevelser på vores rejse til Bali og Sumatra og Singapore, August 2011.

Elefanter

BaliPosted by Mette Andreassen 2011-08-25 04:37

Elefanterne på Bali er importeret fra Sumatra, hvor de bliver fortrængt fra deres oprindelige habitat, fordi mere og mere af junglen bliver fældet til fordel for landbrug. Resultatet er at elefanterne er nødt til at gå ind i landsbyerne for at søge efter føde, hvor de lokale bønder derefter dræber dem for at beskytte deres afgrøder. Området som de 10 senest importerede elefanter kom fra var oprindeligt 16.000 Ha, i dag er det 200 Ha. Vi tænker: Er det mon bedst at være en sulten truet elefant på Sumatra eller en turistattraktion på Bali? I hvert fald træner de elefanterne med positiv forstærkning og de bliver behandlet godt, selvom det også i højsæsonen er lange arbejdsdage både for elefant og fører.

Vores fører taler godt engelsk og taler gerne og kærligt om sin ”Olá” som hans elefant hedder. Hun er 28 år og de har været sammen i 11 år nu. Han betragter hende som en del af sig selv og familien, og når der er penge nok får hun ekstra ”guf” i form af Papaya og Ananas. Det er tydeligt at han elsker sin elefant og sit job.

I showet viser elefanterne at de både kan regne, spille basket- og fodbold, svinge hula-hop ring og sprøjte med vand. Vi får lov at fodre de små baby elefanter. De er 2,5 år og vejer kun ca. 300 kg. De tager forsigtigt med deres ene finger på snablen om de små guffer (de er næsten ikke større end hundeguffer) eller vi får lov at lægge dem på tungen. Den lukker forsigtigt munden om hånden og guffen. De virker meget opmærksomme og det ville være sjovt at få lov at træne sådan en.


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by cly 2011-08-30 12:52

WOOOAAWW hvor de er skønne - sikke nogle svesker!!!! - og med punkerhår :0)))