Bali 2011

Bali 2011

Bali og Sumatra 2011

Denne blog fortæller om vores oplevelser på vores rejse til Bali og Sumatra og Singapore, August 2011.

Singapore Botanical Garden

SingaporePosted by Mette Andreassen 2011-09-01 09:46

Vores første møde med Singapore er ikke helt godt. I lufthavnen har vi lidt besvær med at finde stopover skranken som er flyttet til efter tolden og vi skal vente på vores transfer. Da vi kommer udenfor øsregner det og på hotellet tager det en evighed at blive checket ind. Vi vil finde et hyggeligt sted at spise, men det er sent og ikke rart at gå rundt i regnen så vi ender med lidt hurtig mad i meget larmede omgivelser i et af de mange shoppingcentre.

Næste dag vågner vi med udsigt over hele den sydlige del af havneområdet. Vores værelse ligger på 30 etage og udsigten er fantastisk. Tilmed arter vejret sig og vi starter dagen med en tur i Botanisk Have. Det er et meget dejligt sted. En afslappende oase midt i storbyens larm. Vi slentrer rundt et par timer og tager hundredvis af billeder af de mange planter. Specielt er Orkidéhaven helt helt fantastisk og hvis ikke det var på grund af varmen gik vi måske rundt der endnu.

Eftermiddagen bruges på Orchard Road med besøg i nogle af de 32 shoppingcentre som ligger her. Vi er godt læsset da vi kommer tilbage på hotellet. Vi har ganske vist aftalt at vi skal drikke te på Raffles, men springer alligevel over da vi går forbi det store flotte hotel.


Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.