Bali 2011

Bali 2011

Bali og Sumatra 2011

Denne blog fortæller om vores oplevelser på vores rejse til Bali og Sumatra og Singapore, August 2011.

Orang Utan's (People of the Jungle)

SumatraPosted by Mette Andreassen 2011-08-20 16:48

Alt for tidlig morgenvækning, regnvejr og mudderbad er glemt. Selv pelsdyrabstinenserne forsvinder.... i hvert fald for en stund. Vi har set Orangutanger!! Det var stort! Så stort så vi fik gåsehud på armene og benene rystede.

Orangutangerne lever kun 2 steder på jorden, på Borneo og Sumatra. De er meget udrydningstruede og der er under 7.000 eksemplarer tilbage på jorden. Mindre end 14% af hvad der fandtes for bare 100 år siden. På Sumatra bor de i Nationalparken Gunung Leuser, som er opkaldt efter de højeste bjerg i parken. For at komme til fodringsplatformen skal vi først sejle over floden i en lille kano. Det var lige før den væltede. Inden vi kan gå ind i regnskoven får vi 15 minutters video om Orangutangerne og god skik og orden på turen. Derefter fører vores ranger os ind i og op i regnskoven. Heller ikke denne ranger lever helt op til vores forventinger om en 2 meter høj hærdebred mand med mørk stemme og en stor hat med bred skygge. Selvom han er både lille og spinkel kan han sit kram. Der fordres kun 2 gange dagligt og der er ingen garanti for at se de store primater. De to officials går ud på platformen mens vi, en lille gruppe på ca 10 personer, sætter os bag hegnet på skrænten, ca. 10 meter væk fra platformen. Ganske kort efter at vi er ankommet pusler det i skoven og de to første kommer op på platformen. Det er stort!!! De får bananer og noget at drikke af de to mænd på platformen. Først henter de bananerne og så kravler de lidt væk mens de spiser. De er meget ordentlige. Kommer i hvert fald ned med skrællerne igen.

Vi tror det er det vi skal se i dag, men pludselig dukker en hun op med sit 1 år gamle baby. Hold op hvor er den sød. Den holder godt fast i mor og begge får både bananer og drikke. Og så tager ungen pludselig på eventyr. Den slipper sin mor og kravler langsomt højt op i træerne. Da ungen er på vej ned kravler moren over og rækker begge arme op og forsigtigt tager hun ungen ned og sætter den på hoften. Præcis som vi andre ville sige til lille Peter: ”Kom så, nu har du leget nok”.

Mens dette skrives sidder vi i bilen på vej tilbage til Medan. I morgen skal vi videre til Bali. Men mon ikke dagens oplevelse vil være turens højdepunkt. Sådan føles det i hvert fald lige nu.