Bali 2011

Oppe i højdenSingapore

Posted by Mette Andreassen 2011-09-01 10:00

Den sidste dag i Singapore - og den sidste dag i ferien - tager vi først en tur op i det store Spinning Wheel hvor der er en fantastisk udsigt over hele byen og vores hotel.

Men også det store nye hotelkompleks med tre hoteller og et kæmpestort "skib" på toppen må vi en tur op i. Hvis man ikke bor på hotellet kan man enten betale sig fra et besøg eller man kan tage en drink eller spise frokost i en af restauranterne på toppen. Vi vælger det sidste og får måske turens bedste måltid.

Dagens - og turens - sidste aktivitet er en Singapore Gin Sling og Chili Crab. Og så er det tid til at vende tilbage til lille Dannevang.

Blog image

Tak for en dejlig ferie!!!

Singapore Botanical GardenSingapore

Posted by Mette Andreassen 2011-09-01 09:46

Vores første møde med Singapore er ikke helt godt. I lufthavnen har vi lidt besvær med at finde stopover skranken som er flyttet til efter tolden og vi skal vente på vores transfer. Da vi kommer udenfor øsregner det og på hotellet tager det en evighed at blive checket ind. Vi vil finde et hyggeligt sted at spise, men det er sent og ikke rart at gå rundt i regnen så vi ender med lidt hurtig mad i meget larmede omgivelser i et af de mange shoppingcentre.

Næste dag vågner vi med udsigt over hele den sydlige del af havneområdet. Vores værelse ligger på 30 etage og udsigten er fantastisk. Tilmed arter vejret sig og vi starter dagen med en tur i Botanisk Have. Det er et meget dejligt sted. En afslappende oase midt i storbyens larm. Vi slentrer rundt et par timer og tager hundredvis af billeder af de mange planter. Specielt er Orkidéhaven helt helt fantastisk og hvis ikke det var på grund af varmen gik vi måske rundt der endnu.

Eftermiddagen bruges på Orchard Road med besøg i nogle af de 32 shoppingcentre som ligger her. Vi er godt læsset da vi kommer tilbage på hotellet. Vi har ganske vist aftalt at vi skal drikke te på Raffles, men springer alligevel over da vi går forbi det store flotte hotel.

TuristerBali

Posted by Mette Andreassen 2011-08-26 16:08

Efter Komaneka troede vi at alt ville være et antiklimaks. Men Bali Pavilions lader ikke meget tilbage at ønske i forhold til Komaneka. Også her har vi helt vores egen villa, næsten lige så stor som vores lille rækkehus derhjemme (dog uden vovser..... ) Her er super lækkert og vi tilbringer et par dage som rigtige turister med at nyde livet og en lækker drink ved poolen... kun krydret med lidt shopping ved aftentide når vi skal ud og finde et sted at spise.

Det bliver også til en lille tur til Kuta og vi ser solnedgangen vi Tanah Lot, Balis mest fotograferede attraktion. Men "you can't win them all" og solen denne aften går ned bag skyerne.

I morgen går turen til Singapore.

Gunung BaturBali

Posted by Mette Andreassen 2011-08-25 05:52

Alarmen på telefonen ringer kl. 02:30 – Gab det er tidligt, men jeg skal op fordi jeg har valgt at besøge Balis mest berømte vulkan, Gunung Batur på 1.412 meter.

Min ”driver” Wayan´s bror henter Bapak Andre kl. 03:00 og det tager ca. 1 time at køre til Batur. Fremme er der vel ca. 20-30 turister som skal op denne nat. På grund af sikkerheden er der en guide for hver 4 turist. Jeg ”får” en ung gæv gut på 22 år, en fin fyr som nærmest hopper op - og senere også ned - af bjerget som om han var en ged. Han er utrolig atletisk, og han har gået turen ca. 200 gange.

Det tager os en time at gå turen op, en ”Bapak” giver ikke op, så jeg stønner og pruster efter Adi, som min unge ven hedder.

Vel ankommet til toppen, det er stadig kulsort nat. En kold vind fortæller mig, at jeg er drivende våd på ryggen, og jeg burde have taget en tør t-shirt med i min rygsæk så jeg kunne skifte. Men det har jeg ikke så jeg må lide sammen med en del andre. Efter ca. 20 min. kan jeg se at lyset langsomt komme frem i horisonten, og jeg kan tage et par billeder med laaang lukketid. Lidt efter lidt kommer solen også frem samtidig med nogle skyer. Men ikke nok til at de spolerer en fantastisk udsigt og oplevelse. Sammen med solen kommer aberne, som lever i de lune grotter som vulkanen er fuld af.

Sammen med lyset åbner der sig en fantastisk udsigt til Batur søen og det omkringliggende landskab.,Det er meget smukt og de billeder jeg knipser, giver slet ikke landskabet den retfærdighed det fortjener. Adi og jeg tager lige en tur mere op til den næste top, hvor vi har hele udsigten til det nye krater.

Ikke alt varer evigt og jeg er desværre nødt til at forlade den smukke udsigt, og sige til mine stærke Bapak ben at de godt kan følge med min ven Adi ned af bjerget.

ElefanterBali

Posted by Mette Andreassen 2011-08-25 04:37

Elefanterne på Bali er importeret fra Sumatra, hvor de bliver fortrængt fra deres oprindelige habitat, fordi mere og mere af junglen bliver fældet til fordel for landbrug. Resultatet er at elefanterne er nødt til at gå ind i landsbyerne for at søge efter føde, hvor de lokale bønder derefter dræber dem for at beskytte deres afgrøder. Området som de 10 senest importerede elefanter kom fra var oprindeligt 16.000 Ha, i dag er det 200 Ha. Vi tænker: Er det mon bedst at være en sulten truet elefant på Sumatra eller en turistattraktion på Bali? I hvert fald træner de elefanterne med positiv forstærkning og de bliver behandlet godt, selvom det også i højsæsonen er lange arbejdsdage både for elefant og fører.

Vores fører taler godt engelsk og taler gerne og kærligt om sin ”Olá” som hans elefant hedder. Hun er 28 år og de har været sammen i 11 år nu. Han betragter hende som en del af sig selv og familien, og når der er penge nok får hun ekstra ”guf” i form af Papaya og Ananas. Det er tydeligt at han elsker sin elefant og sit job.

I showet viser elefanterne at de både kan regne, spille basket- og fodbold, svinge hula-hop ring og sprøjte med vand. Vi får lov at fodre de små baby elefanter. De er 2,5 år og vejer kun ca. 300 kg. De tager forsigtigt med deres ene finger på snablen om de små guffer (de er næsten ikke større end hundeguffer) eller vi får lov at lægge dem på tungen. Den lukker forsigtigt munden om hånden og guffen. De virker meget opmærksomme og det ville være sjovt at få lov at træne sådan en.

UbudBali

Posted by Mette Andreassen 2011-08-23 16:07

I dag har vi gået meget. Først startede vi dagen med 2 timer light trekking i området omkring Komaneka Tanggayuda. Byen ligger primært langs hovedvejene og derfor skal man ikke mere end 50 eller 100 meter ind bag husene før man er på landet, hvor livet i den grad adskiller sig fra hvad vi kender. De udnytter hvert en del af naturen. Jorden dyrkes, primært med ris men også mange andre afgrøder f.eks. søde kartofler. I skellet mellem markerne står f.eks. kokospalmer, kaffetræer og andet som kan bidrage til husholdningen. Græsset i skellet gødes og udnyttes også som mad til svin og køer. Desværre var vejret ikke med os så lyset var ikke det bedste til at tage billeder i.

I eftermiddag har vi været en tur i Ubud. Her har vi primært skabt os et indtryk af byen og kigget forretninger. En lille tur ind i Monkey Forest var vi dog også. Vi var så heldige at se to unger lege tagfat i en lille dam. Her kravlede de op på et lille træ og kastede sig derefter ned i dammen hvor de sloges indtil de igen kravlede op på en sten eller i træet for påny at lave hovedspring ned i den lille dam.

Komaneka TanggayudaBali

Posted by Mette Andreassen 2011-08-22 16:34

Det har været en hård dag at komme til Komaneka Tanggayuda. Først var flyet lidt forsinket fra Jakarta til Denpasar og så kunne vores guide og vi ikke finde hinanden. Bagefter blev vi forsinket af trafikken, i dettye tilfælde fordi der ligger en lastbil foran, som fører en flyvende drage fra ladet og derfor kører meget langsomt. Kun mortorcyklerne kan komme uden om på den smalle vej fra Denpasar til Ubud.

Vores chauffør kører først forbi hotellets indkørsel, og vi kan godt forstå hvorfor. Det ligner faktisk en lille undseelig sidevej ud i junglen, men inde bagved, toner der sig et fantastisk kompleks op med hyggeligt lys og behagelige mennesker, som tager godt imod os. De er utroligt velforberedte på vores ankomst og ved hvad vi hedder, og som manden i huset er det André der blive tiltalt (det kan André lide). Adi som den unge mand hedder, tager imod os og giver os en quick tour rundt i komplekset. Komaneka består af 20 boliger med 3 niveauer: God – Bedre – Bedst, vi har fået et ”Bedre”. Vores bolig bliver kald for vores Home, således at vi skal føle at vi er som hjemme, hvilket vel i sagens natur er vanskeligt, da det i vores øjne er vild luksus. Her er utroligt rart, og vi beslutter hurtigt at blive en nat ekstra.

Her er basis for ren afslapning. Vores nye ”hjem” er smukt udsmykket og her er virkelig rart. Badeværelset er kæmpestort og udstyret med et stort stenbadekar. Alle skabe er flot balinesisk snedkerarbejde, Vi kan enten bruge vores private pool og terrasse eller den store med udsigt over rismarkerne.

Her til aften har vi deltaget i en fin festlig middag med kæmpe buffet og balinesisk dans. En rigtig hyggelig aften med masser af lækre Balinesiske specialiteter og god stemning.

Orang Utan's (People of the Jungle)Sumatra

Posted by Mette Andreassen 2011-08-20 16:48

Alt for tidlig morgenvækning, regnvejr og mudderbad er glemt. Selv pelsdyrabstinenserne forsvinder.... i hvert fald for en stund. Vi har set Orangutanger!! Det var stort! Så stort så vi fik gåsehud på armene og benene rystede.

Orangutangerne lever kun 2 steder på jorden, på Borneo og Sumatra. De er meget udrydningstruede og der er under 7.000 eksemplarer tilbage på jorden. Mindre end 14% af hvad der fandtes for bare 100 år siden. På Sumatra bor de i Nationalparken Gunung Leuser, som er opkaldt efter de højeste bjerg i parken. For at komme til fodringsplatformen skal vi først sejle over floden i en lille kano. Det var lige før den væltede. Inden vi kan gå ind i regnskoven får vi 15 minutters video om Orangutangerne og god skik og orden på turen. Derefter fører vores ranger os ind i og op i regnskoven. Heller ikke denne ranger lever helt op til vores forventinger om en 2 meter høj hærdebred mand med mørk stemme og en stor hat med bred skygge. Selvom han er både lille og spinkel kan han sit kram. Der fordres kun 2 gange dagligt og der er ingen garanti for at se de store primater. De to officials går ud på platformen mens vi, en lille gruppe på ca 10 personer, sætter os bag hegnet på skrænten, ca. 10 meter væk fra platformen. Ganske kort efter at vi er ankommet pusler det i skoven og de to første kommer op på platformen. Det er stort!!! De får bananer og noget at drikke af de to mænd på platformen. Først henter de bananerne og så kravler de lidt væk mens de spiser. De er meget ordentlige. Kommer i hvert fald ned med skrællerne igen.

Vi tror det er det vi skal se i dag, men pludselig dukker en hun op med sit 1 år gamle baby. Hold op hvor er den sød. Den holder godt fast i mor og begge får både bananer og drikke. Og så tager ungen pludselig på eventyr. Den slipper sin mor og kravler langsomt højt op i træerne. Da ungen er på vej ned kravler moren over og rækker begge arme op og forsigtigt tager hun ungen ned og sætter den på hoften. Præcis som vi andre ville sige til lille Peter: ”Kom så, nu har du leget nok”.

Mens dette skrives sidder vi i bilen på vej tilbage til Medan. I morgen skal vi videre til Bali. Men mon ikke dagens oplevelse vil være turens højdepunkt. Sådan føles det i hvert fald lige nu.