Bali 2011

Bali 2011

Bali og Sumatra 2011

Denne blog fortæller om vores oplevelser på vores rejse til Bali og Sumatra og Singapore, August 2011.

Orang Utan's (People of the Jungle)

SumatraPosted by Mette Andreassen 2011-08-20 16:48

Alt for tidlig morgenvækning, regnvejr og mudderbad er glemt. Selv pelsdyrabstinenserne forsvinder.... i hvert fald for en stund. Vi har set Orangutanger!! Det var stort! Så stort så vi fik gåsehud på armene og benene rystede.

Orangutangerne lever kun 2 steder på jorden, på Borneo og Sumatra. De er meget udrydningstruede og der er under 7.000 eksemplarer tilbage på jorden. Mindre end 14% af hvad der fandtes for bare 100 år siden. På Sumatra bor de i Nationalparken Gunung Leuser, som er opkaldt efter de højeste bjerg i parken. For at komme til fodringsplatformen skal vi først sejle over floden i en lille kano. Det var lige før den væltede. Inden vi kan gå ind i regnskoven får vi 15 minutters video om Orangutangerne og god skik og orden på turen. Derefter fører vores ranger os ind i og op i regnskoven. Heller ikke denne ranger lever helt op til vores forventinger om en 2 meter høj hærdebred mand med mørk stemme og en stor hat med bred skygge. Selvom han er både lille og spinkel kan han sit kram. Der fordres kun 2 gange dagligt og der er ingen garanti for at se de store primater. De to officials går ud på platformen mens vi, en lille gruppe på ca 10 personer, sætter os bag hegnet på skrænten, ca. 10 meter væk fra platformen. Ganske kort efter at vi er ankommet pusler det i skoven og de to første kommer op på platformen. Det er stort!!! De får bananer og noget at drikke af de to mænd på platformen. Først henter de bananerne og så kravler de lidt væk mens de spiser. De er meget ordentlige. Kommer i hvert fald ned med skrællerne igen.

Vi tror det er det vi skal se i dag, men pludselig dukker en hun op med sit 1 år gamle baby. Hold op hvor er den sød. Den holder godt fast i mor og begge får både bananer og drikke. Og så tager ungen pludselig på eventyr. Den slipper sin mor og kravler langsomt højt op i træerne. Da ungen er på vej ned kravler moren over og rækker begge arme op og forsigtigt tager hun ungen ned og sætter den på hoften. Præcis som vi andre ville sige til lille Peter: ”Kom så, nu har du leget nok”.

Mens dette skrives sidder vi i bilen på vej tilbage til Medan. I morgen skal vi videre til Bali. Men mon ikke dagens oplevelse vil være turens højdepunkt. Sådan føles det i hvert fald lige nu.

Parapat til Brastagi

SumatraPosted by Mette Andreassen 2011-08-19 15:35

Idag fik vi Ingefær te på en fin restaurant på vejen til Brastagi. Der var nu ikke kun Ingefær men også stjerneanis, nelliker, kardemomme, citrongræs og peberkorn i teen. Den var stærk men god og den stegte banan passede fint til.

Vi besøgte også en sød familie i landsbyen Batak Katronese. De boede 30 mennesker på omkring 80kvm i et gammel traditionelt Batak hus. Vi ”talte” med de to ældste familiemedlemmer. De var smilende og søde. Kvinden tyggede en form for skrå/snus, som hun selv lavede og hun manglende 4 fortænder. Men det så vi bare fordi hun smilede hele tiden. En yndig 12 årig pige vandt hurtigt vores hjerter og vi har lovet at sende billederne til dem....via vores guide som kan printe dem. I den landsby var der ikke noget med Internet, selvom der måske fandtes et par enkelte TV med parabol. Når man bor så tæt er det nødvendigt at være meget ærlig og ”straight forward”, men hvis det er tilfældet bliver familiebåndene også meget stærke.

Floraen er helt fantastisk og vi har taget mængder af billeder af flotte blomster og frugter. Kaffe, kakao og div. palmesorter, appelsiner, ananas, bananer og passionsfrugt, trompetblomster, hibiscus og meget mere. Alt sammen i flotte farver, der dog tager sig bedst ud når solen skinner. Det gjorde den kun et par timer i dag.

Sipiso-Piso er et 125 meter dybt vandfald, som ser ud som om det kommer ud fra klippen. Det er flot og der er rigtigt hyggeligt i området. Vi tager mange landskabsbilleder inden vi siger farvel til Lake Toba.

Vi slutter dagen med at købe to regnslag til i morgen hvor vi skal i junglen og se Orang Utan'er.

Bacause why....?

SumatraPosted by Mette Andreassen 2011-08-18 16:04

I morges regnede det! At tænke sig at vi er rejst halvvejs rundt om jorden for at komme til bedre vejr og så regner det!?!?! Men regnen holder hurtigt op og vi kører ned til havnen for at sejle til Samosir. Samosir er en ø i Lake Toba med 150.000 indbyggere. Den er større end Singapore. Først tænker vi at vi skal med en færge, men Adi, vores guide, siger at båden venter på os. Det viser sig at vi får en stor båd til måske 50 personer helt for os selv. Båden er gammel og der er sikkert redningsveste nok til en 10-12 stykker :-o Kaptajnens sæde er en fin grøn plastic havestol.

Vores første stop er Simanindo, øens nordligste by. Her skal vi se lokal dans. På vej til Museet ser vi lidt af hverdagslivet i byen. En kvinde hælder kakaobønner ud på et stykke sort plastic for at tørre.... mens hun taler i mobiltelefon. Alle har mobiltelefoner og parabolantenner, men de færreste har træk og slip.

Først tænker vi at vi er de eneste turister, men i museet og til danseopvisningen er vi nok omkring 30 tilskuere. Dansen er meget flot, men der indgår desværre en bøffel med næsebånd, som ikke ser ud til at nyde det helt så meget som alle andre. I Simanindo får vi også historien om hvorfor husene har deres sjove tage, de er nemlig formede efter de kanoer Indonesiens første beboere kom sejlende i. Vi bliver også indført i boligens opbygning i 3 etager, hvor den nederste er til dyr, den mellemste til beboelse og den øverste til opbevaring.

Herefter sejler vi til en lille landsby hvor beboerne har haft ry for at være kannibaler. De spiste faktisk også menneskekød, men kun ved særlige lejligheder. Hvis man i byen fangede en fjende fra et af de andre kongeriger, så var hans skæbne forseglet. Først blev han sat i fodlænker i de lille fængsel under kongens hus mens alle landsbyens beboere blev indkaldt til henrettelsesstedet. Når alle var bænket blev staklen ført til skafottet hvor først alle onde ånder blev uddrevet med den magiske stav. Først når alle ånder var uddrevet blev han halshugget og kongen og medicinmanden drak af blodet. Så blev kroppen skåret i stykker og alle fik en bid af festmåltidet. Adr..!

Efter lidt frokost på et af de mange hoteller på øen sejler vi til Tomok, hvor vi igen skal høre om nogle af de vigtige konger. I denne landsby.... eller dette kongerige.... udmærkede de sig ved at begrave de døde konger i stensarkofager. I kongernes sarkofager lå kun kongen selv, men de mange mindre sarkofager kunne indeholde op til 7-8 soldater. Vores guide fortæller ivrigt: Sarkofagen for den 2. konge blev åbnet hvert 20 år.... Because why? Well, måske for at se om han var vågnet i mellemtiden !?!?

Tilbage på hotellet nyder vi derefter en times massage. Det er dejligt. Vi slutter dagen med en god middag og en cappucino.

Heavy traffic....

SumatraPosted by Mette Andreassen 2011-08-17 14:55

I lufthavnen bliver vi mødt med et skilt med vores navn på. Vores guider leder os let og smidigt igennem tolden og snart sidder vi i bilen på vej til første stop som er et stort kinesisk tempel i Medan. ca. 10% af Medan befolkning er kinesere.

Medan er Indonesiens tredie største by og her bor over 2 mill mennesker. Vores første indtryk er at her er snavset og rodet.

Efter det kinesiske tempel ser vi en stor Moske. I midten er der meget højt til loftet. Stilarten er blandet og marmoren er f.eks. fra Italien og gulvtæppet er fra Saudi Arabien.

Herfra gik vi ned for at se Kongepaladset. Indonesien består af en lang række kongedømmer, men i dag har kongerne ingen magt eller besiddelser, de er ganske enkelt helt almindelige mennesker som må arbejde for føden, men samtidig tilbedes de som konger. I paladset bliver vi omringet af en flok teenagere i skoletøj. De vil gerne have deres billede taget sammen med os. Hvem er kuriøsiteten her?!?!?! Det får de selvfølgelig.

Det er Indonesiens nationaldag (Independence day) og der er heftig leben og forsamlinger mange steder. Alle fester pga. befrielsen fra den Hollandske koloniherredømme.

Fra Medan går turen over "stok" og sten, i den tætte trafik - alle kører som om der ingem regler er, men tilsyneladende går alt faktisk som smurt, ingen sure miner over at der er en bil/mortorcykel der kører vinkel ret ud foran vores bil.

Til tider er det nærmest som om de vil begå harikiri. Familier med 2-3 mindre børn.... plus selvfølgelig mor og far på motorcyklen er helt almindeligt. Og kun de vokse har hjelm på!?!? Det vrimler også med de trehjulede motorcykeltaxier, hvor der sagtens kan sidde 2-3 hele familier i/på.

Efter at have passeret flere meget store gummi og palmeolieplantager kører vi ind i Batak området og snart nærmer vi os Lake Toba, som er den største kratersø i Indonesien.

Vores hotel ligger højt oppe i Bjerget og vi har en fantastisk udsigt over pool-området og søen.

Nu er det tid til mad.